Posts Tagged ‘ Outlook 2003

Signaturer med flere mailkonti i Outlook 2007

Da jeg forleden skrev en mail i Outlook blev jeg noget irriteret over at min tekst forsvandt, efter jeg skiftede mailkontoen for afsendelsen – og teksten forblev væk da jeg skiftede tilbage, så jeg var nødt til at skrive hele mailen igen. Det er måske også noget som du har oplevet.

Nu har jeg fundet forklaringen hvorfor det skete og hvordan jeg kan undgå det:

Siden Outlook 2003 kan jeg oprette et signatur for hver konto som jeg har oprettet i Outlook. Skifter jeg så kontoen, så skifter også signaturet, så det svarer til kontoen. Ideen bagved kan jeg godt lide: Skriver jeg en mail som firma har jeg ét signatur og skriver jeg som formand i sportklubben, så kan jeg bruge et andet signatur. Det eneste jeg skal huske er at skifte den konto (knappen ligger under “Send”-knappen) med hvilken jeg afsender min mail – og hvis jeg ikke har oprettet et signatur til en konto så sletter den bare det signatur som stod der og så er det tomt – perfekt. Meeen – når jeg ved et uheld kommer til at skrive i signaturblokken og så skifter mailkontoen, så slettes også teksten i min meddelelse – for altid. Den kan heller ikke hentes tilbage med fortryd funktionen.

Jeg ser to muligheder hvordan dette kan undgås:

  • Det nemmeste er at tilføje f.eks. “–” som den første linje i dit signatur. Så kan du nemt skelne imellem signaturblokken og din meddelelse. Du skal blot sørge for at skrive din meddelelse før de to streger.
  • En anden mulighed er at skifte mailkontoen for afsendelsen som det allerførste inden du skriver din mail, men det kan nemt glippe på en travl hverdag …